Ring på: +45 36 70 43 00
hero@hero.dk

Vi tilbyder


Tandhjul til vindmøller

Tandhjul indgår i vindmøller flere steder. Til pitchreguleringen trækker et drev inden i en indvendig tandkrans, og til at rotere vindmøllen mod vinden anvendes såkaldte YAW-drives, hvor en række drev trækker på en stor tandkrans, der er fastmonteret på tårnet. Sidstnævnte kan både være med indvendig eller udvendig fortanding.

Alle ovenstående tandhjul er, pga. den langsomme hastighed, typisk af en grovere kvalitet. Oftest færdigfræsede og indsatshærdede hjul. I de senere år benytter flere og flere producenter imidlertid slebne tænder på drevene for at opnå en bedre fordeling af fladetrykkene. Her anvendes ekstremt store flankeliniemodifikationer og tipreliefs for at kompensere for udbøjning og uparallelitet.

De nøjagtige tandhjul sidder i generatorgearet. Her er tale om udvekslinger på helt op til over 1:100 og store momenter, der skal overføres. I nyere versioner er der tale om op til tre planetgeartrin og efterfølgende et til to almindelige gearudvekslinger.

Hos Hero Gears A/S kan vi tilbyde de slebne YAW drives og nogle af generatortandhjulene alt efter udformning og størrelse. Specielt for planettandhjulene er at de ikke må være magnetiske, da gearet i givet fald ville fungere som en generator og producere strøm.

  • Materialecertifikat
  • Hærdecertifikat
  • 3D geometriopmåling
  • Tandhjulsopmåling
  • Revnekontrolrapport.
  • Magnetismemåling af planethjul
  • Overfladehårdhedsmåling af tænder efter slibning
  • Slibebrændingstest efter Backhausen og/eller syrebrændingstest