Vi tilbyder
Tandhjul til fødevaremaskiner
Fødevaremaskiner har vidt forskelligt udseende og opbygning alt efter type og produkt der produceres. Vi har produceret rustfrie dele og tandhjul til fødevaremaskiner siden firmaet startede i 1942.
\
I dag producerer vi tandhjul til store industrielle kødhakkemaskiner, til amoniakkøleanlæg til produktion af margarine og til meget kraftige dejpumper hvor ekstremt høje momenter overføres i kompakte gear. Vi har også produceret tandhjul til homogeniseringsanlæg til mælk, og tidligere har vi også produceret mange dele til chokolademaskiner.
De forskellige dele har vidt forskellige krav. Nogle er mere eller mindre standard dele, hvor prisen primært er i fokus. Andre dele har høje løbekrav, laves i højt legerede rustfrit materiale eller har krav om ultra fin overfladefinish osv.
Alt i alt har vi på Hero Gears produceret tandhjul til fødevaremaskiner i 74 år, og har stor erfaring med dette.